Jørgen Huno Rasmussen: Fondene må aldrig blive regeringens forlængede arm

Nytårsinterview med Lundbeckfondens og Tryghedsgruppens tidligere formand Jørgen Huno Rasmussen, som kigger ind i fondsåret 2024. Et år, hvor fondene ifølge Jørgen Huno Rasmussen bør overveje at få et fælles talerør og begynde at arbejde mere internationalt – men med respekt for den nationale rod, som de fleste fonde har. Han tager samtidig til genmæle over for den kritik, der har været af fondenes begrænsede støtte til klimaprojekter: ”Jeg er enig i, at alle må bidrage. Men man skal huske, at fondene er styret af stifters vilje, som den er udtrykt i fundatsen.”

Jørgen Huno Rasmussen (foto: Tryg)
”Fon­de er ik­ke og må al­drig bli­ve re­ge­rin­gens for­læn­ge­de arm. Fon­de er net­op et uaf­hæn­gigt ele­ment. Det er de­res styr­ke, og det er gavn­ligt for sam­fun­det, at man har mid­ler, som er uaf­hæn­gi­ge og kan tæn­ke lang­sig­tet, hvor man i den po­li­ti­ske ver­den som of­test tæn­ker re­la­tivt kort­sig­tet,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen. (fo­to: Tryg)

Det blev mødt med kri­tik fra fle­re si­der, da Dan­marks Sta­ti­stiks nye fonds­sta­ti­stik for et par må­ne­der si­den vi­ste, at de dan­ske fon­de kun i yderst be­græn­set om­fang sen­der støt­te­kro­ner af sted til klimaprojekter.

Ud af det re­kord­s­to­re sam­le­de be­løb på 32,2 mil­li­ar­der kro­ner, som fon­de­ne i alt ud­del­te i 2022, gik 1,6 mil­li­ar­der kro­ner til na­tur- og mil­jø­for­mål – og her­af kun 648 mil­li­o­ner kro­ner til fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger, sva­ren­de til un­der to pro­cent af de sam­le­de bevillinger.

Kri­tik­ken kom i før­ste om­gang fra Rå­det for Grøn Om­stil­ling og tæn­ket­an­ken Con­ci­to, og se­ne­re vi­ste et rund­spør­ge, som Fun­dats fo­re­tog blandt fle­re kli­ma­ord­fø­re­re, at fon­de­nes pri­o­ri­te­rin­ger og­så vak­te un­dren på Chri­sti­ans­borg. Bå­de En­heds­li­sten og Mo­de­ra­ter­ne op­for­dre­de så­le­des fon­de­ne til at un­der­sø­ge mu­lig­he­den for at skrue op for støt­ten til klimainitiativer.

Men spør­ger man én af fonds­sek­to­rens mest mar­kan­te stem­mer gen­nem en år­ræk­ke, den tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand i Lund­beck­fon­den og Tryg­heds­grup­pen Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, har han stor for­stå­el­se for fon­de­nes age­ren på kli­ma­om­rå­det. I et nytår­s­in­ter­view med Fun­dats un­der­stre­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen så­le­des, at det for en lang ræk­ke fon­de slet ik­ke er mu­ligt at støt­te klimaprojekter.

Det er langt fra gi­vet, at be­sty­rel­sen har ret til at lø­se kli­mapro­ble­mer med mid­ler fra den sto­re pen­ge­kas­se, selv­om det er i en god sags tjeneste

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – Pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

Som svar på spørgs­må­let, om hvor­vidt fon­de­ne i hø­je­re grad i 2024 bør støt­te pro­jek­ter re­la­te­ret til kli­ma­for­an­drin­ger og i kli­ma­om­rå­det i det he­le ta­get, si­ger han:

”Det tror jeg, man skal væ­re var­som med at si­ge. Selv­føl­ge­lig er kli­maud­for­drin­ger­ne ét af de væ­sent­lig­ste og mest pres­se­ren­de pro­ble­mer, vi al­le sam­let står over for, og sam­fun­det skal ab­so­lut gø­re en kon­cen­tre­ret og hur­ti­ge­re ind­sats end hidtil. Det er jeg enig i – og jeg er og­så enig i, at al­le må bi­dra­ge. Men når det er sagt, skal man hu­ske, at fon­de­ne er sty­ret af stif­ters vil­je, som den er ud­trykt i fun­dat­sen,” un­der­stre­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

”For be­sty­rel­sen i hver en­kelt fond er det fon­dens grund­lov, som be­sty­rel­sen må ret­te sig ef­ter, og det er langt fra gi­vet, at be­sty­rel­sen har ret til at lø­se kli­mapro­ble­mer med mid­ler fra den sto­re pen­ge­kas­se, selv­om det er i en god sags tje­ne­ste. Hvis fon­den for ek­sem­pel skal be­vil­ge pen­ge til so­ci­a­le og kul­tu­rel­le op­ga­ver el­ler bi­dra­ge til un­ge men­ne­skers tek­ni­ske el­ler øko­no­mi­ske vi­de­reud­dan­nel­se, er der ik­ke rå­de­rum til at yde en stor kli­maind­sats. Det er jo vig­tigt at hu­ske, at be­sty­rel­ses­ar­bej­de i en fond ik­ke er et tag-selv-bord, hvor be­sty­rel­sen frit kan væl­ge, hvad den vil gi­ve pen­ge til,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Ikke regeringens forlængede arm

Det be­ty­der dog ik­ke, si­ger Jør­gen Hu­no Jør­gen­sen i sam­me mo­ment, at fon­de­ne ik­ke kan gø­re en stor for­skel på klimaområdet.

”Alt an­det li­ge bør fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter og ud­de­lin­ger selv­føl­ge­lig af­spej­le det ak­tu­el­le sam­fund og dets mest pres­se­ren­de op­ga­ver. Det be­ty­der, at når fon­de for ek­sem­pel gi­ver pen­ge til forsk­ning på DTU, kan be­sty­rel­sen væl­ge at pri­o­ri­te­re an­søg­nin­ger, som un­der­støt­ter kli­maind­sat­sen – og det me­ner jeg, man skal gø­re. Men det kan for en lang ræk­ke fon­de ik­ke bli­ve et mål i sig selv at støt­te kli­mapro­jek­ter, og man må ha­ve respekt for de be­græns­nin­ger, der lig­ger i fun­dat­ser­ne. Jeg tror, det er dét, der lig­ger i det med de to pro­cent – det er ik­ke for­di, fon­de­ne og de­res be­sty­rel­ser ik­ke ta­ger kli­mapro­blem­stil­lin­ger­ne al­vor­ligt,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – og tilføjer:

”Fon­de er ik­ke og må al­drig bli­ve re­ge­rin­gens for­læn­ge­de arm. Fon­de er net­op et uaf­hæn­gigt ele­ment. Det er de­res styr­ke, og det er gavn­ligt for sam­fun­det, at man har mid­ler, som er uaf­hæn­gi­ge og kan tæn­ke lang­sig­tet, hvor man i den po­li­ti­ske ver­den som of­test tæn­ker re­la­tivt kortsigtet.”

Fondsejede virksomheder fornuftigt ud af problemer

De 32,2 mil­li­ar­der kro­ner, som fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i alt ud­del­te i 2022, var en stig­ning på 6,3 mil­li­ar­der kro­ner sam­men­holdt med året før.

At døm­me ud fra en ræk­ke sto­re fon­des ud­de­lin­ger i 2023, blandt an­dre No­vo Nor­disk Fon­den, som sat­te ny ud­de­lings­re­kord med over ni mil­li­ar­der ud­del­te kro­ner, ty­der alt på, at når det sam­le­de ud­de­lings­tal for 2023 bli­ver op­gjort i lø­bet af i år, kom­mer det mindst li­ge så højt op som i 2022.

Blandt an­det i ly­set af de sti­gen­de ud­de­lings­be­løb fast­slår Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, at han me­ner, fon­de­ne ”står et godt sted”.

”Fon­de­nes ud­de­lin­ger er de se­ne­ste år ste­get til et me­get højt ni­veau, og det er ik­ke til­fæl­digt, idet det af­spej­ler ud­vik­lin­gen i de virk­som­he­der, som en ræk­ke af fon­de­ne kon­trol­le­rer. Og vil den ud­vik­ling fort­sæt­te? Det tror jeg. Med en fond som ho­ve­d­ak­tio­nær er der et me­get lang­sig­tet blik på virk­som­he­den, og det kan, som man så un­der fi­nanskri­sen, gi­ve ro­bust­hed gen­nem kri­ser. Vi er i høj grad igen nu i en pe­ri­o­de, hvor er­hvervs­li­vet har man­ge pro­ble­mer at se til, sam­ti­dig med at vi op­le­ver ge­opo­li­ti­ske spæn­din­ger. Jeg tror på, at virk­som­he­der med fon­de som lang­sig­te­de ho­ve­d­ak­tio­næ­rer vil kla­re sig igen­nem van­ske­lig­he­der­ne på en for­nuf­tig må­de. Det kan fø­re til sti­gen­de ud­byt­ter, hvil­ket gi­ver fon­de­ne me­re at gø­re godt med til ud­de­lin­ger. Så på ud­de­lings­si­den står fon­de­ne et godt sted,” fast­slår Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Jeg op­le­ver en sti­gen­de an­er­ken­del­se i be­folk­nin­gen af den væ­sent­li­ge sam­funds­gavn­li­ge be­tyd­ning, som fon­de­ne har, hvil­ket og­så af­spej­les på det po­li­ti­ske niveau

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – Pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

Et an­det om­rå­de, hvor Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen me­ner, fon­de­ne står et bed­re sted, end de har gjort før, er politisk.

”Jeg op­le­ver en sti­gen­de an­er­ken­del­se i be­folk­nin­gen af den væ­sent­li­ge sam­funds­gavn­li­ge be­tyd­ning, som fon­de­ne har, hvil­ket og­så af­spej­les på det po­li­ti­ske ni­veau. Vi har jo re­la­tivt fle­re fon­de i Dan­mark end i an­dre lan­de, og det er et unikt dansk fæ­no­men med så man­ge fond­se­je­de virk­som­he­der. Og jeg tror, at den øge­de an­er­ken­del­se af fon­de­nes ind­sats vil gi­ve dem et stør­re rå­de­rum og der­med bed­re mu­lig­hed for at age­re,” si­ger 71-åri­ge Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, der er pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem og un­der­stre­ger, at han ud­ta­ler sig på eg­ne veg­ne – ik­ke på veg­ne af nog­le af de fon­de, hvor han er med­lem af bestyrelsen.

Flere partnerskaber i 2024

No­get af det, der i høj grad har ken­de­teg­net fon­de­nes må­de at ar­bej­de på de se­ne­re år, er ind­gå­el­sen af fle­re og fle­re part­ner­ska­ber – bå­de fon­de­ne imel­lem og mel­lem fon­de og an­dre in­ter­es­sen­ter. Se­ne­st blev en ny al­li­an­ce mel­lem Le­go Fon­den, Grund­fos Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et lan­ce­ret i novem­ber 2023 ud fra fi­lo­so­fi­en om, at når kri­ser vok­ser i bå­de om­fang og kom­plek­si­tet, er der be­hov for stør­re sam­ar­bej­de mel­lem of­fent­li­ge og pri­va­te aktører.

På spørgs­må­let, om fon­de­ne i 2024 bør fort­sæt­te med at tæn­ke i at ind­gå part­ner­ska­ber, ly­der der et run­gen­de ja fra Jør­gen Hu­no Rasmussen.

”Jeg tror på part­ner­ska­ber i al­le dets for­mer og er over­be­vist om, at vi kom­mer til at se man­ge fle­re part­ner­ska­ber i 2024 og åre­ne frem­over – og jeg vil kun an­be­fa­le al­le fon­de at dyr­ke det,” fast­slår Jør­gen Hu­no Rasmussen.

”De helt sto­re fon­de har of­te en stor selv­stæn­dig gen­nem­slags­kraft og styr­ke, når de ek­sem­pel­vis etab­le­rer et forsk­nings­cen­ter og brin­ger man­ge hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner i spil. Men de mel­lem­sto­re fon­de har ik­ke sam­me styr­ke, men den kan de op­nå ved at gå sam­men med an­dre. I de se­ne­re år har jeg væ­ret in­vol­ve­ret i fle­re fon­de, som har haft stort ud­byt­te af at gå sam­men med li­ge­stil­le­de fon­de – det kan gea­re en ind­sats og gi­ve stør­re gen­nem­slags­kraft,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Ved at få virk­som­he­der til at me­din­ve­ste­re og bru­ge tid og kræf­ter på et pro­jekt, får de hån­den med på ko­ge­pla­den, og det gør of­te, at det bli­ver me­re prak­tisk ori­en­te­ret og realistisk

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – Pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

Den tid­li­ge­re for­mand for Lund­beck­fon­den og Tryg­heds­grup­pen un­der­stre­ger, at part­ner­ska­ber ik­ke kun hand­ler om, at man der­med kan stil­le fle­re mid­ler til rådighed.

”For at sik­re, at et pro­jekt ik­ke kun re­sul­te­rer i en rap­port, som bli­ver sat op på hyl­den, men der­i­mod bli­ver im­ple­men­te­ret og får prak­ti­ske kon­se­kven­ser i sam­fun­det, kan fon­de­ne of­te og­så med for­del tæn­ke i at in­vol­ve­re virk­som­he­der i de­res pro­jek­ter. Ved at få virk­som­he­der til at me­din­ve­ste­re og bru­ge tid og kræf­ter på et pro­jekt, får de hån­den med på ko­ge­pla­den, og det gør of­te, at det bli­ver me­re prak­tisk ori­en­te­ret og re­a­li­stisk,” me­ner Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Han til­fø­jer, at og­så, når det hand­ler om fon­de­nes for­valt­ning af ak­ti­ver og der­med den må­de, de ska­ber mid­ler til ud­de­lin­ger, er det en god idé at tæn­ke i partnerskaber.

”Hvis en fond for ek­sem­pel hidtil pri­mært har in­ve­ste­ret i ak­tier og ob­liga­tio­ner, og nu ger­ne vil til at in­ve­ste­re i ejen­dom­me, véd jeg som gam­mel byg­ge­mand, at det kan ta­ge 10 år at op­byg­ge de nød­ven­di­ge kom­pe­ten­cer på dét om­rå­de. Der­for kan en fond i et så­dant til­fæl­de med stor for­del al­li­e­re sig med en an­den fond, der al­le­re­de ér ak­tiv på ejen­doms­mar­ke­det og træk­ke på de­res fag­li­ge kom­pe­ten­cer,” for­kla­rer Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Fonde skal huske danske rødder

En an­den ten­dens fra de se­ne­re år i den dan­ske fonds­sek­tor er et øget fo­kus på at age­re in­ter­na­tio­nalt – bå­de i fon­de­nes ud­de­lin­ger, men og­så i sam­ar­bej­der med uden­land­ske fon­de og an­dre part­ne­re om stør­re projekter.

- Skal fon­de­ne i 2024 til i end­nu hø­je­re grad end tid­li­ge­re at tæn­ke internationalt?

”Det er me­get væ­sent­ligt spørgs­mål. Mi­ne man­ge år i er­hvervs­li­vet har kun be­kræf­tet mig i, at in­ter­na­tio­na­li­se­ring er af­gø­ren­de. For virk­som­he­der er det en for­ud­sæt­ning for at kun­ne kla­re sig, at de age­rer og tæn­ker in­ter­na­tio­nalt,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Fon­de­ne, der­i­mod, skal iføl­ge Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen ”væ­re lidt me­re var­som­me i re­la­tion til det internationale”.

”Det er vig­tigt at respek­te­re den na­tio­na­le rod, som fon­de­ne har. Når vi ta­ler me­get sto­re fon­de med me­get sto­re mid­ler, kan det gi­ve me­ning, at de og­så ud­de­ler i ud­lan­det. Men det er værd at hu­ske, at de fle­ste fon­de er op­stå­et om­kring en dansk hi­sto­rie og en dansk virk­som­hed. Der er en na­tio­nal rod og for­bin­del­se, som nog­le gan­ge er ud­trykt i fun­dat­sen – og selv, hvis for­bin­del­sen ik­ke er for­mu­le­ret i fun­dat­sen, er der of­te en for­plig­tel­se til, at dét, fon­de­ne fo­re­ta­ger sig, ik­ke må væ­re to­talt løs­re­vet fra ro­den, der er det om­gi­ven­de dan­ske sam­fund,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Men man kan som fond fak­tisk godt få det bed­ste af beg­ge ver­de­ner, un­der­stre­ger FLS­midt­hs for­hen­væ­ren­de ad­mi­ni­stre­ren­de direktør.

”Der er så man­ge, der kan fi­nan­si­e­re tysk el­ler ame­ri­kansk forsk­ning – det er ik­ke dan­ske fon­des op­ga­ve. Det er der­i­mod at sik­re, at dansk forsk­ning er in­ter­na­tio­nal, for kun der­i­gen­nem op­når man styr­ke og re­le­vans. I prak­sis be­ty­der det for ek­sem­pel, at fon­de­ne fi­nan­si­e­rer, at dyg­ti­ge dan­ske vi­den­skabs­folk sen­des af sted til de bed­ste uni­ver­si­te­ter i ver­den, hvor de kan bli­ve dyg­ti­ge­re og kom­me og hjem spre­de den nye vi­den i dan­ske sam­fund. El­ler det kan væ­re ved at fi­nan­si­e­re gæ­ste­pro­fes­sora­ter, hvor man får de dyg­tig­ste for­ske­re fra ud­lan­det truk­ket til Dan­mark i et år el­ler to, hvor­med de­res vi­den og kom­pe­ten­cer spre­der sig i sam­fun­det,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Afgiver suverænitet – men får større gennemslagskraft

Sid­ste te­ma, Fun­dats har bedt Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen om at for­hol­de sig til, er det even­tu­el­le be­hov for en bran­che­for­e­ning og der­med et fæl­les ta­le­rør for fondene.

- Er ti­den mo­den til, at fon­de­ne i Dan­mark – el­ler de­le af dem – i 2024 fin­der fæl­les fod­slag og dan­ner en egent­lig brancheforening?

”Da Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter blev dan­net, var der me­get dis­kus­sion i de sto­re fon­de, og vi var no­gen, der men­te, at det kun­ne væ­re en god idé med en fæl­les for­e­ning, men an­dre sag­de, at de vil­le bli­ve for låst i de­res po­si­tion hvis de hav­de en for­e­ning til at ud­ta­le sig på de­res veg­ne. Kom­pro­mis­set blev, at man la­ve­de Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som sør­ger for, at der kom­mer nog­le fa­cts på bor­det, men ik­ke er en or­ga­ni­sa­tion a la DI, som ta­ler på med­lem­mer­nes veg­ne,” un­der­stre­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Sto­re dan­ske virk­som­he­der ny­der godt af DI, som ta­ler på de­res veg­ne og frem­fø­rer ar­gu­men­ta­tion og po­si­tio­ner i det po­li­ti­ske mil­jø, og jeg me­ner, at no­get til­sva­ren­de for fon­de­ne vil væ­re gavn­ligt som mod­vægt til even­tu­el­le po­li­ti­ske indgreb

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – Pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

Han sam­men­lig­ner mu­lig­he­den for at dan­ne en fonds­bran­che­for­e­ning med eu­ro­pæ­i­ske lan­des til­gang til EU-samarbejdet.

”Jo me­re man sam­ar­bej­der med an­dre lan­de, de­sto me­re su­veræ­ni­tet af­gi­ver man. Til gen­gæld op­når man i man­ge hen­se­en­der en stør­re gen­nem­slags­kraft. Jeg har no­te­ret mig, at der en ræk­ke min­dre fon­de, som nu har la­vet et net­værk, som er me­re for­plig­ten­de end Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, og per­son­ligt tror jeg, at og­så de stør­re fon­de kun­ne vin­de no­get ved at ha­ve en in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion og et ta­le­rør. Sto­re dan­ske virk­som­he­der ny­der godt af DI, som ta­ler på de­res veg­ne og frem­fø­rer ar­gu­men­ta­tion og po­si­tio­ner i det po­li­ti­ske mil­jø, og jeg me­ner, at no­get til­sva­ren­de for fon­de­ne vil væ­re gavn­ligt som mod­vægt til even­tu­el­le po­li­ti­ske ind­greb. Dér vil­le en bran­che­for­e­ning kun­ne spil­le en po­si­tiv rol­le. Men det er jo no­get, de en­kel­te fon­de må gø­re op med sig selv, om de vil ta­ge ini­ti­a­tiv til og gå med i,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer